Sløjfer

tirsdag den 20. april 2010

Alt ok

Sidste kontrol af håndleddet er nu klaret, alt ser ud, som det skal. Nu skal jeg for alvor genoptræne, så jeg kan få gang i strikkepindene igen

Dagen er kommet ...

I dag skal jeg til kontrol med min brækkede hånd. Pyha, er meget spændt på, hvad de siger til den. Håber, jeg kan tage skinnen af og så småt begynde at bruge hånden.

I eftermiddag har jeg fået kørelejlighed til København. Besøger min datter og mit barnebarn indtil søndag, hvor ferien slutter, og jeg vender hjem til Aalborg - med bil og hund, som jeg har undværet i 11 dage.

søndag den 18. april 2010

Dejlig weekend

Jeg har været i Lemvig i weekenden. Jeg har haft nogle rigtig dejlige dage i godt selskab. Lørdag kørte vi en tur til Bovbjerg og Thyborøn, naturen dér er helt fantastisk, og jeg skal love for, vi blev blæst godt igennem, inden vi vendte hjem og fik grillet en lammekølle. Hmmm, hvor har det været dejligt

onsdag den 14. april 2010

Ferie, sol og strik

Jeg afholder restferie for tiden, og indtil videre måjeg jo sige, vejret har været med mig. I dag tager jeg toget til Tolne, hvor min veninde gennem 30 år, Gitte, bor. Hun har garnforretning i sit anneks, så det er et farligt sted at tage hen, men det er nu fantastisk at have sin egen, personlige garnpusher.

http://www.tolne-strikkestue.dk/ - må vist prøve at få hende til at blogge

fredag den 9. april 2010

Alene hjemme

Min datter og mit barnebarn skal hjem i dag. Jeg skulle egentlig have været med, men da min arm stadig ikke er ok, og jeg skal til kontrol den 20. april, besluttede vi, at hun kører nu, så flyver jeg til København den 20ende, bliver nogle dage og tager bil og hund med hjem.
Louise kørte mig på arbejde i morges, så når jeg kommer hjem, er huset tomt - selv hund og bil er væk, gad vide, om jeg klarer det?


Alberte på besøg