I dag er min sidste feriedag, fire uger er gået, siden jeg sidst loggede af PC'en på jobbet.
I den første uge havde jeg besøg af Svesken og Datteren, så det var en dejlig start på ferien. Ugen sluttede med, at familien samledes for at fejre min fars 85 års fødselsdag.
Ugen efter tog jeg på campingferie i Silkeborg for at komme helt ned i gear. Det holdt dog ikke længe, om fredagen blev jeg ringet op af min chef, min navn var udtrukket i den seneste fyringsrunde på KMD. Behøver jeg skrive, at der ikke har været meget hygge i de sidste to uger af min ferie?
Økonomisk er det på det nærmeste en katastrofe, rent jobmæssigt er det lidt en lettelse, det er længe siden, det har været rart at gå på job.
Nu går jagten så ind på nyt job, både her i Nordjylland og i Storkøbenhavn, hvor mulighederne er flere. Heldigvis er jeg fritstillet frem til 31/1-15, så jeg har masser af tid til jobsøgningen